dronningen-rolfkonow

Dansk Oscar shortlist offentliggjort

13.08.2019

'Dronningen' af May el-Toukhy, 'Før Frosten' af Michael Noer og 'Ser du månen, Daniel' af Niels Arden Oplev er alle med i kapløbet om at blive indstillet, som det danske bud på en Oscar nominering til bedste internationale film.

Det Danske Filminstitut har offentliggjort den danske Oscar-komités tre bud på en dansk Oscar kandidat. Valget af den endelige kandidat sker d. 24. september, skriver DFI.

'Dronningen' af May el-Toukhy og 'Før Frosten' af Michael Noer er begge produceret af Nordisk Film Production, mens 'Ser du månen, Daniel' er distribueret af Nordisk Film Distribution.

Henrik Zein, Adm. Direktør Nordisk Film Production, udtaler om shortlisten: "Vi er glade og stolte over at stå bag to af filmene. Begge film er markante værker af May el-Toukhy og Michael Noer, der allerede har fået et stort publikum i Danmark."

Læs mere om Oscar uddelingen her. 

Før Frosten