10.10.2019
GoGift, der er ejet af Nordisk Film og er Nordens førende gavekortsvirksomhed, har ansat Claus Kenberg som direktør for eCommerce & Marketing.
Claus Kenberg er blandt de fremmeste og mest erfarne digitale data-marketeers i Norden og skal understøtte GoGifts globale ambitioner samt udrulle en række nye og innovative gavekoncepter.
Han kommer fra en stilling som Chief Digital Officer i online-boghandlen Saxo.com, der i en årrække har været i frontlinjen, når det handler om at fremme data-dreven e-handel. Claus Kenberg er igennem sit arbejde blevet en eftertragtet branche-ekspert inden for brugen af data som led i en digital kommerciel transformation.
”Hos GoGift er vi på en data-dreven forandringsrejse, hvor vi skal bringe mange af vores digitalt skalérbare gavekoncepter ud i hele verden. De seneste år har vi fulgt Claus Kenbergs arbejde, og jeg kan ikke forestille mig en bedre person til at tage lederskab for vores fremtidige ambitioner inden for e-handel og digital marketing,” siger GoGifts CEO, Henrik Ravn.
”Jeg er glad for at have fået muligheden for at komme med ombord i en succesfuld og innovativ virksomhed som GoGift, der allerede er klar markedsleder i Skandinavien og nu udviser et stort globalt potentiale. Jeg ser frem til at blive en del af en særdeles ambitiøs organisation, der stræber efter at blive ’best-in-class’, når det handler om e-handel på gavemarkedet,” siger Claus Kenberg.
Claus Kenberg er netop tiltrådt stillingen som direktør for cCommerce & Marketing.
GoGift er markedsledende i Skandinavien inden for digitale gavekort og gaveløsninger – med en voksende global reach. Læs mere om GoGift her.