I tilfælde af brand

I tilfælde af brand skal der omgående tilkaldes hjælp ved alarmcentralen på tlf: 112.

I tilfælde af brand, vil brandalarmen lyde. Alle medarbejdere skal forlade deres arbejdsplads og søge udenfor, hvis brandalarmen går.

Alle medarbejdere skal for deres egen sikkerheds skyld orientere sig om placeringen af brandslukkere og andet brandmateriel. Ved hver post med slukningsmateriel er der skiltning, der viser, hvilken slukningsmateriel, der er på stedet. 

Det er ligeledes vigtigt, at alle medarbejdere orienterer sig om områdets flugtveje og nødudgange. Flugtvejsplaner er på alle etager. 

Følgende typer brandslukningsmateriel forefindes:

  • Vandslukkere er godkendt til slukning af brand opstået i træ, papir, tekstiler samt EL op til 1000V
  • Kulsyreslukkere  skal anvendes ved brand i maskinrum eller ved brand opstået i elektroniske installationer, eksempelvis PC’ere og Edb-terminaler. Kulsyreslukkere er godkendt til slukning af brand opstået i olie, benzin, tjære, div. gasarter og el-anlæg. Kulsyreslukkere kan anvendes ved brand opstået i træ, papir og tekstiler, men det kræver, at der efterslukkes med vand, da branden ellers i værste fald kan spredes.
  • Pulverslukkere, kan anvendes ved de fleste brande og har det bredeste mulige slukningsspektrum. Elektronisk materiale kan tage skade af pulveret. Slukkerne er godkendt til slukning af brande opstået i olier og gasarter såvel som papir og træ.